Nu kan efteråret bare komme an. Sommeren er nemlig nu hældt på flasker og glas.

Når trækketiden er fuldendt kan årets frugter og bær heldigvis stadig nydes i form af stærke, søde drikke serveret i smukke glas. Rigtig godt efter den første efterårsrusketur langs stranden eller en løvfaldstur i skoven.

Smukke "orientalske" glas giver en dejlig ferieagtig stemning.

Solbær og hindbærlikør blev sat til at trække for adskillige uger siden. 

Inden længe skal de blot filtreres og nydes vinteren igennem.

Peruhue i Alpaca

Så kom der lidt gang i strikkeriet efter et lille impulskøb forleden. En ny strikkebog fuld af de skønneste opskrifter. Alpaca-garnet blev straks fundet frem og sofabordet hurtigt omdannet til en lille kreativ oase med alt inden for rækkevidde.  


Her er den så - min nyerhvervede strikkebog. Sødt og Blødt - strik til små prinser & prinsesser af Lene Holme Samsøe. Fuld af lækre opskrifter, der bare venter på at blive strikket. Min store teenagedatter blev godt nok lidt bekymret, da hun så bogen - og jeg måtte forsikre både hende og svigersønnen om, at det på ingen måde var en hentydning til, at jeg skulle være klar til næste generation, for det er jeg IKKE. Jeg måtte bare eje denne bog med de skønneste opskrifter i - og faktisk mest på grund af peruhuen.

Mit lille udvalg af Alpaca-garn. Blødt og lækkert og i 100 % lamauld.

Jeg elsker at sætte de forskellige nøgler sammen for at finde gode farvekombinationer. Det tager ofte rigtig lang tid, for det kan være svært at beslutte sig.

Så kom den første peruhue på pinde. Opskriften er nem at følge, og arbejdet vokser hurtigt. Skønt med et strikkearbejde, der ikke tager uger eller måneder, og som ikke er tungt at sidde med.

Og så det færdige resultat som jeg er ganske godt tilfreds med. De næste huer bliver dog nok ensfarvede eller melerede, da overgangene mellem farverne ikke blev helt så pæne, som jeg havde håbet på - og der er rigtig mange ender, der skal hæftes, når man har mange farveskift.

 

  

Midt i den kreative proces blev der også lige tid til en omgang lak i en dejlig syrenagtig nuance. Inspireret af farven har jeg nu leget lidt med de lilla nuancer, så næste peruhue bliver vist lige så "tøset", som den ovenfor.

Kræmmerfund og citrondrømme

Weekendens besøg på et lokalt kræmmermarked var en succes. 8 tallerkener blå blomst og en Lyngbyvase blev hjembragt til samlingen. Tallerkenerne røg en tur i opvaskemaskinen og er nu klar til brug.

 

Fine desserttallerkener med blå blomst. Samlingen blev udvidet fra 7 til hele 15 styk. Alle blomsterne er håndmalede og forskellige. De skulle efter sigende være malet omkring 2. verdenskrig. I mangel på dyrt porcelæn malede man blå blomst motivet på de stel, der nu var til rådighed. Derfor kan man finde mange forskellige typer porcelæn med blå blomst. Denne gang var jeg heldig at finde samme type, som dem jeg havde i forvejen. Har engang fået fortalt, at man også kalder stellet for Esbjerg. Rettelser til ovenstående eller mere information omkring historien bag den blå blomst modtages meget gerne.

Et styk Lyngby-vase til samlingen. Denne er dog mere hvid, end dem jeg havde i forvejen, men det gør ikke så meget - og den er også allerede taget i brug. Tror faktisk, at det er en "yngre" model, hvilket stemplet i bunden af vasen også giver indtryk af.

Den eksisterende samling i creme-farvet. Jeg mangler stadig den helt store vase, men de er efterhånden svære at finde. Desværre er vaserne blevet voldsomt populære og dyre de senere år. Det var de ikke, da jeg startede med at samle på dem. Efter at være blevet fremhævet i diverse boligblade de senere år, er de blevet svære at opdrive på kræmmermarkederne, men indimellem kan man dog være heldig.

Økologiske citroner når de er bedst. De skal ikke være for pæne. Lidt rustikke, grove og ujævne skal de være, så er de bedst. Sidste sommer tog jeg kerner fra nogle rigtig lækre økologiske citroner. Jeg lagde dem et par døgn i vand for at blødgøre dem, hvorefter de blev plantet i god jord. Resultatet kan ses nedenfor. 15-18 cm er mit lille citrontræ nu oppe på, så det varer nogle år endnu, før det vil bære frugt. Har læst, at det først er det 3.-4. år, man kan være heldig at få frugter på sit træ. Et sjovt, men temmelig langsommeligt projekt. 

Mit meget lille, men smukke citrontræ. Jeg har faktisk to, men det andet vokser endnu langsommere og er kun ca. 8 cm. Håber, der kommer mere gang i det, nu hvor solen virkelig begynder at tage fat.  

Anemonetid

Så er det sikkert og vist - foråret er over os. I går blev de første anemoner foreviget på Asnæs. Koldt og blæsende var det, men vi kan stole på anemonerne, og inden vi ser os om, er bøgen sprunget ud og sommeren stærkt på vej.

I takt med at solen nu er ved at vinde over vinterens mørke, vågner lysten og energien til at komme i haven igen.

Jeg er håbløs bagud med alle mine haveprojekter og havedrømme på grund af et skrantende helbred i løbet af vinteren. Har derfor udnævnt sæsonen 2012 til at være et år, hvor jeg først og fremmest vil nyde alt det, der allerede er plantet frem for at knokle rundt og søsætte nye projekter i hvert et hjørne af haven. Fordybelse og ro skal være overskriften på denne sommer.

Der skal nok komme masser af billeder på bloggen fra haven - og måske også fra et enkelt lille projekt eller to. Kan nok ikke helt lade være med at invitere en enkelt ny rose eller to ind i haven i løbet af sommeren.

I mit næste indlæg vil jeg vise, hvad der blev hjembragt fra gårsdagens besøg på et lille lokalt kræmmermarked.

Forår i Lavendelkrogen

Nedenfor et lille kig ind i min forårshave. Jeg lader billederne tale for sig selv.

                  

 

 

 

Ukuelige roser

Trods efterårets gyldne præg på haven blomstrer mange af mine roser stadig. De er ukuelige og står stadig stolte og ranke med oceaner af knopper, der venter på at springe ud. Med denne uges milde vejr vil det sikkert lykkes for en del af dem. Løvet er ikke værd at tale om. På de fleste af roserne, ser det miserabelt ud - det der er tilbage, men det får kun knopperne til at stråle endnu mere.

                   

Klokkerankerne er heller ikke sådan at slå ud.

Jeg kender desværre ikke rosens navn, men det er én af de mest ukuelige, jeg har i min haven. Den bliver ved med at blomstre med et hav af roser - og flere knopper står på spring. 

Her New Dawn med sit andet flor. Efter første røg de fleste blade pga. stråleplet, men det slår den sandelig ikke ud. Den blomstrer trofast igen.

Selv en rose i forfald kan se fantatisk ud på denne tid af året.
Her er det Augusta Luise med den aller sidste for i år.

Vores nyopsatte hegn der skriger efter et par klatreroser.Jeg satser på, at jeg kan få et par i jorden i næste weekend, men har endnu ikke besluttet mig for hvilke. 

Her er det Karen Blixen, der står klar med en del knopper på spring. Håber på, at der kan blive en lille sidste buket om et par dage.

Mine blå og hvide klokkeranker

Det lykkedes sørme at få både hvide og blå klokkeranker ud af det lille projekt, der blev opstartet helt tilbage i februar måned. Det har været en lang proces, og det er først nu her i oktober måned, at der for alvor er mange blomster på mine klokkeranker. Når man ser de skønne blomster, formet som små gammeldags lampeskærme, synes det jo at være al arbejdet værd. Smukke er de i hvert fald, men jeg må indrømme, at jeg lige vil overveje en ekstra gang, om de skal indgå i næste års frøsortiment. Det er længe at vente på de smukke blomster, og nu hvor de har lovet nattefrost, bliver det en ganske kort fornøjelse. Heldigvis kan billederne jo nydes rigtig længe.