tirsdag den 8. februar 2011

Den flotteste rose

Her er den så, den flotte rose, som jeg skrev om i det første indlæg her på bloggen. Den er virkelig et skønt skue og nok den rose, jeg holder allermest af i haven. Den springer ud i juni måned og har så mange blomster, at den nu er bundet op flere steder. Roden står helt yderst til højre, så den vokser faktisk sidelæns. Sidste sommer fik jeg den til at klatre op ad de to hvide stolper, så vi også kan nyde det fantastisk blomsterskue, når vi sidder på den overdækkede terrasse. Den dufter desværre ikke, men hvad den mangler i duft, vinder den så sandelig i sin uovertrufne skønhed. Jeg vil gætte på, at rosen har stået på sin plads i rigtig mange år. Vi overtog huset i 2008 og den bliver skønnere for hvert år. Jeg har søgt på nettet for at finde navnet på den - og mit bedste bud er, at det er en flammentanz. Giv endelig et bud, hvis nogen genkender den og ved, hvad den hedder.






Ingen kommentarer: