Efter marker kommer et lille stykke med unge grantræer. Engang bliver det måske til en lille tæt granskov. Her er mange rådyr i området, og mon ikke de gemmer sig herinde om dagen.
Et lille naturområde med en mose godt gemt bag masser af bevoksning - og vindmøller i baggrunden. Det er en god ting for miljøet. Lad os få mange flere af dem.

I en have så vi denne gamle efeu, der nærmest er groet ind i træet. Et helt fantastisk syn.
Og den fortsætter hele vejen op til toppen.

Her er udsigten over fjorden på det sidste stykke af vores gårute få hundrede meter fra vores hus. Desværre kan vi kun se en meget lille bid af fjorden fra huset - og kun om vinteren, når der ikke er blade på alle træerne. Men et herligt syn er det hver eneste morgen, når man skal på arbejde. Det er en rigtig god start på dagen, og det er blevet et fast morgenritual at værdsætte det.




3 kommentarer:
Utroligt så varieret en tur på 3,5 km kan være - I er heldige med sådan en dejlig natur i 'baghaven' :-)
Dejlige billeder fra en rigtig forårstur. Jeg har også have tæt på Jenses køer, så jeg kender godt det med fluerne ;-)
Så vakkert, Dorthe Christina! Danmark er jammen et flott land! Jeg elsker Danmark:) (men det har du jo skjønt) Neste år må vi ned dit. ClematisDanmark sender ikke planter til Norge, så da fikk jeg enda en god grunn til å reise ned;) Cathrine
Send en kommentar