torsdag den 24. marts 2011

Jeg tabte mit hjerte

                           
Så skete det alligevel...to løjtnantshjerter fik næsten mit hjerte til at briste foran Netto i eftermiddag. Havde for det første lovet mig selv, at der ikke skulle købes flere planter resten af måneden og for det andet, så har jeg haft et lidt ambivalent forhold til planten. Jeg har sådan været i tvivl om, hvorvidt jeg kunne lide den eller ej. Har syntes, at den var yndig på en næsten al for pæn, sukkersød og lidt for prinsesseagtig måde.


Men, men, men...man har vel et standpunkt, til man tager et nyt. Disse små fantastiske og overraskende stærke hjerter er faktisk faste at røre ved og slet ikke så skrøbelige, som jeg havde forestillet mig, så jeg måtte overgive mig. Hele to røg i kurven til den fantastiske pris af 20,- pr. stk. Godt nok lidt små og spinkle i det, men med masser af kærlig pleje og omsorg burde de nok have en rimelig chance.

Den eneste negative ved at købe i Netto er, at planterne nogle gange er meget tørre efter en lang transport og måske adskillige dage i vind og sol uden vand. Disse var heldigvis stadig lidt fugtige, men vand trængte de til. Nu mangler jeg så bare at finde ud af, hvornår de kan tåle at blive plantet ud i haven og hvor. 

6 kommentarer:

Vibe sagde ...

Skøn blog du har, god stemning føler mig velkommen.
kan godt forstå du tabte dit hjerte til den smukke løjtnant.

Cathrine sagde ...

Jeg elsker løytnantshjerte! Jeg har tapt mitt hjerte til den hvite:)Den er ubeskrivelig vakker! Har sådd denne selv i år, men den spirer ikke foreløpig i hvert fall. Har uansett tenkt å kjøpe den i "ferdig" utgave også:) Din var nydelig! Har ikke sett slik lys farge før. Så heldig du er som har Netto! Jeg husker Netto fra da vi var i Danmark på ferie. Masse artig å finne der! Uteplanter på matbutikk var veldig eksotisk for nordmenn på tur den gangen;) Vin også, for den saks skyld! He-he:) Håper dine løytnantshjerter blir store og fine! De kommer til å passe godt inn i den vakre hagen din:) Sov godt! Cathrine:)

Frk. Anemone sagde ...

Det var godt nok billigt! De skal nok blive fine hjemme i dit bed.

Vi har også en stor løjtnantshjerte som kommer troligt hvert år. Faktisk fik jeg set til den forleden og den er på vej op af jorden, ca. 10 cm allerede. En skøn, romantisk forårsplante.
Held og lykke med den.

Ulla

Ina sagde ...

Jeg havde også ret svært ved at gå forbi de stativer i Netto forleden. Det blev til 2 hvide syrener for mit vedkommende.
Jeg har sået hvide løjtnanshjerter i år. Det går ikke helt godt med spiringen endnu, men der er stadig håb.
Jeg har også sådan et lidt ambivalent forhold til den, men jeg tror, at den bliver flot på det rigtige sted.

Hilsen Ina

Frøskuffen sagde ...

Som barn var disse løjtnantshjerter nogle af de blomster, som jeg fulgte med en vis interesse. Som voksen fandt jeg en mand, som kårede dem som sin ynglingsplante, så de har også en plads i mit hjerte.

Frøken Solhat sagde ...

...det forstår man så godt - for søde er de. Er sikker på du bliver glad for dem....de er nogle af de tidligste studer i haven :0)

Morgen hilsner Dorthe