onsdag den 9. marts 2011

Katten i træet

En søndag morgen for nogle uger siden vågnede vi til dette syn. En lille mis havde forvildet sig op i én af vores tre høje fyrretræer - desværre nok i et flugtforsøg fra vores lille jagtivrige cocker spaniel, der på sin morgenrunde i haven må være stødt på den.

´
Længe sad den helt stille på grenen og afventede. Efter et par timer i stiv kulde og blæst kastede den sig ud i første forsøg på at klatre ned igen, men mistede fodfæstet og hang og dinglede lidt. Det lykkedes den heldigvis at klatre op i sikkerhed på grenen igen.


Efter at have sundet sig i endnu et par timer kravlede den højre op og gik fra det ene træ til et andet via de tynde grene. Det var godt tænkt, men løste dog ikke problemet, da den nåede enden af grenen.


Efter fem timer i træet og adskillige forsøg på at lokke den stakkels mjavende kat ned, satte vi en stige op ad træet i håb om, at den måske kunne klatre ned selv ved hjælp af stigen. Stigen lod vi stå en times tid, men katten pustede sig bare op for at holde varmen og lå helt stille på grenen og mjavede med en efterhånden temmelig hæs kattestemme.


Efter seks timer i træet blev lillemissen hentet ned. Den nærmest løb i armene på sin redningsmand og var slet ikke misfornøjet over at være blevet reddet.


Efter et par trøstende ord og lidt kærlig nussen bag ørene fik den travlt med at komme ud af vores have igen. Sikkert for at komme hjem i varmen og få en ordentlig lur efter de mange kolde og hårrejsende timer i vores fyrretræ. Der er sikkert en familie et sted i vores kvarter, der undrer sig over den meget trætte mis, der kom hjem mange timer senere end normalt. Katten har vi ikke set siden, men mon ikke den er blevet lidt klogere.




2 kommentarer:

Frøskuffen sagde ...

Det var da ærgeligt, at den ikke følte sig velkommen hos jer, for det var virkelig en flot kat.

Cathrine sagde ...

Stakkars pus! Men så fint at den fikk komme ned igjen:) Har sendt frø til deg i dag:) Sov godt! Cathrine