Endnu en ny og fantastisk bog er føjet til samlingen af rosenbøger - har smuglæst lidt i den hist og her og nydt de smukke billeder. Den kan helt klart anbefales. Den blev hjembragt efter en vidunderlig forårsdag på Rosenplanteskolen i Løve i går lørdag den 2. april. Dagen gav også inspiration til et lille rosendigt.
Rose Rose i min have
Rose rose i min have
lad din ynde foldes ud.
Du er livets store gave,
særligt i dit sommerskrud.
Duggens dråber på din krone,
får mig til at dvæle.
Tanker mister deres tone,
tungen helt sit mæle.
Rosenduften i mit sind,
sætter sine spor.
Hjertets tårer svinder ind,
blot du i haven gror.
Af Dorthe Christina K. (Copyright)
Stemningsbilleder fra en smuk dag i Løve.







7 kommentarer:
Den må jeg have bestilt på biblioteket :-) Der er skønt på Rosenplanteskolen i Løve. Jeg var der for et par år siden.
Du har da mange talenter :) Det er et meget fint digt du har skrevet.
Hei Dorthe Christina. Så herlig det ser ut:) du må ha hatt en deilig dag. Den nye boken til Ghita må jeg skaffe meg. Nydelige teracotta potter du viser,det er jo ingen potter som er finere! Ha en god dag. Klem Ellen.
åh hvor er jeg misundelig på dig, Torben Thim er en god fordragsholder, jeg har været til en af hans foredrag om roser, han er en ildsjæl der brænder for roser. Dejligt digt du har skrevet
Hej jeg kom lige forbi :-) Jeg er jo stor rosen elsker, og lige den bog var jeg også ved at købe i sidste uge, men så var det en bog om klematis der kom med hjem i stedet for :-) Men Githas bog så skøn ud! og sikke et smukt digt du har skrevet :-)
Mange hilsner Gro
Det lyder som om du havde en rigtig givtig tur til Løve.
Det er en gave at kunne skive meningsfulde digte som du.
kærligst
Henrik
Af hjertet tak for alle jeres fine kommentarer.
Send en kommentar