Så skete det - forleden var det store flyttedag for alle de små spirer og planter, der nu i adskíllige uger har haft ophold indendøre. Solen skinnede herligt og det var skønt endelig at kunne få dem ud i det dejlige solskinsopvarmede drivhus.
Klokkeranker på deres lille plantebord - de lilla foroven og de hvide forneden. Til højre to løjtnantshjerte, som jeg endnu ikke har fået plantet ud.
I krukkerne er der Dahlia og valmuefrø. En lille frøken ser til.
Inde i drivhuset har jeg to mindre drivhuse - købt i Netto til ingen penge. De er rigtig gode til de mange bakker med spirer - og så beskytter de lidt for nattekulden. Til venstre ses clematis Hagleys Hybrid, som jeg endnu ikke har fundet en god plads til. Overvejer at plante den inde i selve drivhuset, men er lidt i tvivl om pladsen bliver for trang.
En lille hyggekrog til en kaffepause i havearbejdet.
Skyggegardinerne er allerede på plads for at beskytte de små spirer og planterne for solen hårde stråler.
Inden længe skal der også lægges Gladiolus i staudebedet.







4 kommentarer:
Hvor ser det hele bare hyggeligt ud. Skønt sted at sidde og fundere over haven og planerne.
Du har rigtig haft travlt, det ser virkelig hyggeligt ud i dit drivhus. Det er her man/jeg altid drømmer om at drivhuset var større...Jeg må selv se at komme videre med de små spirer. God weekend
Henrik
Det ser vildt hyggeligt ud i dit drivhus :-))
Så hyggelig du hadde det i drivhuset ditt og det må være deilig å kunne sitte og nyte en kopp kaffe og titte på alle plantene.
Send en kommentar