onsdag den 28. september 2011

Sensommerens skønhed

 
Frøkenhat Envy - smuk og lysende med sin klare limefarve.
En helt klar favorit, der er skrevet på listen til næste års frøsortiment.

Rosen Clair Renaissance står nu med masser af knopper. Tilsyndeladende kommet sig ovenpå årets angreb af stråleplet.

 
Rosen Flammentanz leverer anden blomstring i disse uger - næsten lige så overvældende som første.
Her bider stråleplet heldigvis ikke på så let.

En af mine smukke klatreroser i selskab med blå klokkeranker, der endnu ikke er sprunget ud.
Kan desværre ikke lige huske navnet på rosen - men smuk er den.

Trolden i træet omkranset af blå klokkeranker, der snart springer ud.

                   
 Knopper på de hvide klokkeranker.

 Knopper på de blå klokkeranker.

Det er ved at være tid til at samle frø fra stokroserne. 

fredag den 23. september 2011

Sommeren rykker ind

  Dagens sommerbuket består af pibetobak, kvæsurt, stolt kaveler og en enkelt dahlia.
                                              
Friske druer i skålene, blomsterhoveder i vand og en dejlig sommerlig buket.
Sommeren må rykke indendøre nu, hvor efteråret for alvor begynder at sætte sit præg på haven. 

Smukt og dejligt. Hvide dahlia og en enkelt rose. Rosen er en August Luise.

onsdag den 21. september 2011

En saftkoger er lykken

Jeg vil hermed gerne præsentere min nye Tutti-Frutti saftkoger. Vidunderet, som jeg faktisk slet ikke var klar over, at jeg manglede. Den er helt genial og meget nem at anvende. Synes godt nok, at projektet virkede lidt uoverskueligt lige til at starte med, da gryden blev pakket ud af æsken, så jeg researchede lidt på nettet, hvor jeg fandt rigtig mange gode råd fra de mere garvede brugere.

Efter en "testkørsel" er jeg nu overbevist. Den bliver en tro følgesvend i mit køkken fremover.



Den består af 4 dele. Nederst en ganske almindelig gryde, mellemdelen er saftbeholderen, der opsamler al saften og hvorfra der udgår en aftapningsslange. Øverst frugtsien, hvor frugt/bær placeres. Oven på hele molevitten placeres et glaslåg med et lille damphul. Låget sørger for at dampen bliver i systemet og er meget vigtig for selve processen.



Den nederste del fyldes helt op med vand. Dette bringes i kog. Når vandet koger, stiger dampen op igennem de 3 grydedele. Når dampen dugger låget til, skruer man ned for varmen. Nu er selve processen i gang. Den kan tage et par timer alt efter, hvor mange kilo frugt eller bær, man brygger på (jeg startede med 3,5 kg druer og det tog vel ca. 1½ time). Dampen får nu langsomt saften udvundet. Saften drypper fra den øverste del, som har en si i bunden og ned i midterdelen, hvor den opsamles. Fra den del udgår en aftapningsslange.



Her et kig ned til druerne. Dampen har netop nået låget - og nu begynder der snart at ske noget. På billedet kan man se, at jeg har valgt at tilsætte sukker sammen med druerne. Man kan koge saft med eller uden sukker. Det er en smagssag. Det kræver lidt øvelse at finde den sukkermængde, der passer til den saft, man laver. Man kan også tilsætte SØD efter kogningen, hvis man ønsker en sukkerfri saft. Min blev ikke helt sød nok i første omgang, så jeg tilsatte mere sukker efterfølgende. Jeg ønsker en saft, der kan fortyndes 1:4. Det kræver en del sukker, men til gengæld opbevarer man ikke en masse vand på flaskerne, når saften er mere koncentreret. Holdbarheden er også langt bedre med en større sukkermængde.



Så sker der noget - den første saft kommer til syne. Aftapningsslangen er monteret med en tappedims, der holder saften tilbage i gryden. Man kan nu begynde at tappe saften - enten direkte på flasker, hvilket er nemt - eller i en gryde, hvis man ønsker at arbejde lidt mere med saften mht. smag eller konsistens. Man kan evt. også lave gele af saften. Mit næste projekt bliver ribsgele af alle de bær, der ligger i fryseren.



Her tappes i gryde. Dette fordi, jeg ønskede en sødere og mere koncentreret saft. Efter tilsætning af mere sukker og et hurtigt opkog tilsatte jeg Atamon af hensyn til holdbarheden. Dette er vigtigt, hvis saften skal opbevares i længere tid. Drikker man saften inden for en 10-14 dage, kan man sagtens udelade Atamon.



Flaskerne renses godt i sulfo og varmt vand. Jeg er doven denne gang - og lader etiketterne fra sidste år blive på. Når flaskerne er skyllet helt fri for sulfo, efterskyller jeg med kogende vand. Lige inden påfyldning ryster jeg flaskerne med lunkent kogt vand tilsat Atamon. Husk også at skylle lågene i Atamon.



Flot ser det ud med den røde saft i de fine flasker. Mine er genbrugsflasker fra Rynkeby, som jeg har gemt. De egner sig fint til formålet og lukker helt tæt. Sidste års etiketter har blot fået tilføjet et 1-tal i enden. Skal man forære sin saft væk, ville jeg nok overveje en pænere løsning, men nu er det blot til hjemmenydelse. Ungerne er vilde med saften, så den skal nok blive drukket hurtigt.

Alt i alt er det rigtig nemt at koge saft i Tutti-Frutti´en. Den passer stort set sig selv, og man slipper for at si den varme saft bagefter. Man skal heller ikke røre i gryden konstant eller være bange for, at det koger over. Den afgiver næsten ingen lugt, da dampen bliver i systemet. Det er derfor vigtigt ikke at lette på låget undervejs trods nysgerrighed, da det forsinker processen. Man må gerne prøvesmage undervejs.
Efter aftapningen er Tutti-Frutti´en nem at gøre ren.

lørdag den 17. september 2011

Vindruer i store mængder


  
  
Så er alle de blå druer klar til at blive høstet. De er søde og lækre, og vi spiser og vi spiser - men det bugner stadig i drivhuset.

Jeg ser altid frem til dette tidspunkt på året. Godt nok er det umådelig sørgeligt, at sommeren ligger bag os, men de vidunderlige druer og de mange store grønne blade giver en fantastisk eksotisk stemning i drivhuset. 

I vores køkken er fade og skåle fyldte til randen, så man bare kan forsyne sig med de mange vitaminer og mineraler, som druer er rige på. Ungerne nupper af og til også et par klaser med i skole. Druer skal man simpelthen frådse i.

Den frodighed de to vinstokke kan præstere i mit lille drivhus er helt overvældende, og jeg kan kun anbefale, at man anskaffer sig en stok eller to. Mine er plantet direkte i jorden - én i hver af de to bageste hjørner.  
 

Det er første år, at den grønne vinstok for alvor sætter druer. Sidste år havde vi kun to små klasser - og de smagte helt vidunderligt. Derfor var det en dejlig overraskelse, da jeg opdagede, hvor mange druer, vi kunne se frem til i år. De er stadig ikke helt modne, og jeg vil gætte på, at der nok går et par uger eller tre, før de er helt spiseklar.

Jeg kender desværre ikke navnene på de to sorter. De blå er søde og meget saftrige, men desværre er der en del kerner i dem, men de er nu rigtig gode alligevel. De grønne druer er også søde, men med mere syrlighed end de blå. Der gør dem bare rigtig friske og dejlige - og så har de næsten ingen kerner.

I mit næste indlæg vil jeg vise, hvad jeg gør med de mange druer, som vi ikke kan nå at spise.

torsdag den 8. september 2011

Det lakker mod enden...

Ja - det var så den sommer. Slut med dasetid i hængekøjen. Slut med sommerfugle i hobevis, der frejdigt slår sig ned i havens blomster, eller som to og to i kåd leg lader sig hvirvle med af vinden.


Det er nu, at jeg skal minde mig selv om, at jeg elsker efteråret med alle dets dufte og farver. Jeg elsker den stemning, der opstår, når vi efter en lang og dejlig sommer igen trækker os ind i vores huler og tænder hav af levende lys, imens tusmørket alt for hurtigt sænker sig. Duftene fra simrende gryderetter eller ovnbagte delikatesser, der efterhånden vinder over sommeren grillfeber. Jeg elsker det - synes bare ikke jeg er klar til efteråret endnu - ikke i år. Vi mangler simpelthen noget sommer. Heldigvis er der stadig sommer i drivhuset. Her gror det lystigt, og her kan man stadig nyde duften fra den kæmpe duftpelargonie fra Orangeriet på Gisselfeld, der blander sig med duften af lathyrus og roser.


Det er bare med at nyde alle sommerherlighederne inden efteråret for alvor sætter ind.

           

Tiden kan nu passende bruges til at kigge i alle de dejlige plantebøger, der efterhånden har hobet sig op i reolen. Nye rosendrømme fødes, og næste års frøønsker noteres. Forleden fik jeg en fantastisk og længe ventet overraskelse med posten. Kataloget 2011/2012 fra David Austin fandt endelig vej fra England til Danmark. For folk der ikke er alvorlig ramt af rosenpassionen, kan det sikkert synes underligt, at et katalog kan bringe så meget glæde. For mig er det bedre end den bedste roman, og jeg sover næsten med kataloget under hovedpuden (ahrrr...så på natbordet da). Hele 120 sider med rosenherligheder.


Et sidste billede fra drivhuset med de grønne og næsten stenfri druer, der endnu ikke er modne. De blå er for længst spiseklar - søde og lækre, men desværre også med sten i. Sidste år blev jeg træt af alle stenene - skar alle klaser ned og puttede dem i en kæmpegryde, som gav flere liter sød vindruesaft, som vi nød vinteren igennem.


  

fredag den 2. september 2011

Flammentanz eller ej?

Her kommer lige to nærbilleder af rosenhovederne. Jeg er meget sikker på, at det er en flammentanz - men lad mig høre, hvis der er andre bud?


Flammende rød sommerstemning

Her kommer lidt billeder fra sommerhaven 2011 fra juni og juli måned.

Flammende rødt - og Flammentanz er mit bedste bud på denne rose.
Den springer ud i starten af juni i et overdådigt rødt flor, og den bliver ved med at blomstre rigt en måneds tid frem. Nu her i starten af september er der en beskeden lille blomstring inden den takker af for i år. Op ad stolpen får den selskab af en lilla klokkeranke, som endnu ikke har blomtret.

Ved den anden stolpe har den selskab af clematis Piilu, som snor sig lystigt imellem alle rosenbuketterne.

Terrassestemning - Flammentanz har rod ved den første stolpe. I foråret forsøgte vi et eksperiment med to rodskud, som vi plantede ved den sidste stolpe (ikke med på billedet). Meningen er, at vi vil have hele den overdækkede terrasse rammet ind i rødt. I første omgang så det ikke ud til at projektet ville lykkes, og jeg måtte beskære  og fjerne en masse visne skud midt på sommeren. Nu her i september har begge skud grønne blade og en enkelt fin rosenknop, som snart springer ud. Det er da en start.

Staudebed med lavendel, hvid salvie, storkenæb, stolt kavaler og og en enkelt rød rose.

Flammentanz dominerer i hele juni/juli måned. Et herligt skue. Desværre er den næsten helt uden duft. 

Haven set fra det lille skovbed under vores tre store flotte fyrretræer. Billedet er fra juni og bedet ser helt anderledes ud i dag, hvor roserne står i fuldt flor og jorden næsten er helt dækket.

Lille buddha mediterer i skovbundsbedet, som symbol på at dette skal være et sted i haven til fordybelse og ro. Med tiden skal vi have lavet en stencirkel i nærheden af bedet med havemøbler, så man kan slå sig ned og sidde og nyde lidt ro og stilhed her. Vi venter på at en bøgehæk og en kirsebærlaurbærhæk vokser op og giver lidt mere hulestemning i denne del af haven.

Pelle og Palle på stenen. De får ofte selskab af vinbjergsnegle, som lægger vejen forbi. 

Vores lille yndige hjertetræ. Synes dog at al den vind vi har haft, har været lidt hård ved det. De sidste par måneder har bladende ser lidt visne og triste ud i kanterne. Vand burde det jo have fået rigeligt af i denne sommer, så jeg tror, det er vinden, der har givet det skader. Håber at det kommer sig og bliver rigtig flot til næste år.

Én af havens nytilkomne stauder. Digitalis, som har blomstret flot. Det bliver helt sikkert ikke den sidste. Jeg må simpelthen eje nogle flere, der kan stå og lyse op med deres stolte spir. 

Staudebed domineret af lavendler, som jeg elsker. Her sammen med storkenæb, katteurt, stolt kavaler og en nyplantet rose Louise Odier i forgrunden.

torsdag den 1. september 2011

En hund efter druer

Min datter har netop taget disse fantastiske billeder af vores engelske cocker spaniel, som i den grad er vild med vindruer. Hvis vi sidder i drivhuset, hopper hun op på skødet af os og kan så lige strække sig så langt, at hun kan nå at nippe druerne af én efter én. De grønne spytter hun ud igen.

Det skal lige siges, at hun faktisk ikke må. Hunde kan nemlig ikke tåle vindruer, da de indeholder et giftstof, som kan give dem en alvorlig forgiftning og livstruende nyresvigt. Så det er med at holde øje med hende, nu hvor druesæsonen er i fuld gang. Døren til drivhuset er derfor altid lukket, så hun ikke kan spise de druer, der falder ned.

Billedet er venligst lånt fra min datters blog - http://sansankunst.blogspot.com/