torsdag den 13. oktober 2011

Mine blå og hvide klokkeranker

Det lykkedes sørme at få både hvide og blå klokkeranker ud af det lille projekt, der blev opstartet helt tilbage i februar måned. Det har været en lang proces, og det er først nu her i oktober måned, at der for alvor er mange blomster på mine klokkeranker. Når man ser de skønne blomster, formet som små gammeldags lampeskærme, synes det jo at være al arbejdet værd. Smukke er de i hvert fald, men jeg må indrømme, at jeg lige vil overveje en ekstra gang, om de skal indgå i næste års frøsortiment. Det er længe at vente på de smukke blomster, og nu hvor de har lovet nattefrost, bliver det en ganske kort fornøjelse. Heldigvis kan billederne jo nydes rigtig længe.




 

 


mandag den 3. oktober 2011

Et orkidémysterie eller blot en passion.


Trods det at haven stadig bugner af de skønneste sommerblomster fra hele farvepaletten, tør jeg godt indrømme, at jeg i disse dage nyder denne helt ordinære orkidé  - Phalenopsis - her i en skøn rosalilla farve.

Planten er efter min opfattelse efterhånden gået hen og er blevet vores nye nationalstueplante, hvis man skal dømme efter det uhyre store udbud, der nu er at finde i hver eneste dagligvarebutik i det ganske land. Vi ser dem alle vegne - i butikkernes udstillingsvinduer, hos lægen, frisøren, tandlægen. Vi forærer dem gerne væk ved enhver lejlighed, smukt indpakket i industri-cellofan omslynget af metervis af kulørt gavebånd afstemt efter blomsternes farve.

På et tidspunkt havde jeg ni orkidéer - de fleste foræret som værtindegaver inden for meget kort tid. Kan huske at tanken strejfede mig, at det var lidt utroligt med den manglende variation. Men jeg elsker stadig at få orkidéer som gave. Orkidéer er dejlige og ukomplicerede planter, der kan gøre selv det mest kedelige hjørne af stuen livligt. Jeg er vild med deres eksotiske udseende og mange forskellige farver.


For ikke så længe siden var vi til fødselsdagfest i familien. Min svigerinde fik værtindeblomster - og heriblandt ikke så overraskende en orkidé.  Men sikken én. Den havde de mest fantastiske limegrønne blomster, som jeg straks forelskede mig i. Sådan én må jeg simpelthen have til samlingen, der i øjeblikket kun tæller seks eksemplarer.

Nu brugte jeg ordet "samlingen" om mine orkidéer. Her må jeg simpelthen undre mig lidt over, hvad det er orkidéerne kan og gør ved os. Fænomenet "samlinger" indenfor stueplanter i øvrigt, synes jeg egentlig ikke er så udbredt, når jeg tænker over det. Det hænder da, at man går forbi et hus med fire sart lyserøde pelargonier i vindueskarmen, som et signal til omverden om, at her udleves stilen Country Living i hver eneste krog af huset. Jeg kender virkelig ikke nogen, der har større samlinger af andre stueplanter - kun når det gælder orkidéen.

Jeg har lavet lidt research og ringet min mor op for et øjeblik siden for at få bekræftet fænomenet. Hendes samling er på 17 styk i alt. Gået lidt på klingen fortæller hun, at hun faktisk ikke har købt ret mange selv. Hmmmmm...interessant. Bliver vi mon samlere af lyst, eller fordi vi er ved at drukne i værtindekøbte eksemplarer. Er det mon en "virkelig" passion for orkidéer, der får folk til at indrette hele værelser til orkidéopbevaring, imens vi håbefulde venter på at næste blomsterstilk måske skyder til vejrs - eller er vi blot ofre for en modetrend inden for blomsterverdenen, der er fuldstændig ude af kontrol.

Måske I andre har et bud på det?

Jeg er nu temmelig glad for min lille "samling" - og byder gerne nye eksemplarer velkommen. Jeg bliver nok aldrig træt af at se på de fantastiske og næsten kunstnerisk udførte blomster. Planterne skaber liv i stuerne året rundt og gør især vinterens mørke mere udholdeligt.