torsdag den 13. oktober 2011

Mine blå og hvide klokkeranker

Det lykkedes sørme at få både hvide og blå klokkeranker ud af det lille projekt, der blev opstartet helt tilbage i februar måned. Det har været en lang proces, og det er først nu her i oktober måned, at der for alvor er mange blomster på mine klokkeranker. Når man ser de skønne blomster, formet som små gammeldags lampeskærme, synes det jo at være al arbejdet værd. Smukke er de i hvert fald, men jeg må indrømme, at jeg lige vil overveje en ekstra gang, om de skal indgå i næste års frøsortiment. Det er længe at vente på de smukke blomster, og nu hvor de har lovet nattefrost, bliver det en ganske kort fornøjelse. Heldigvis kan billederne jo nydes rigtig længe.




 

 


5 kommentarer:

bente sagde ...

Det er synd, at de først blomstrer nu. Mine har blomstret siden sidst i juli måned.Hold nu op, hvor der har været mange! De bliver bare ved og ved. Har endda fået et kæmpe frø på en af de hvide klokkeranker.
Dem jeg har sat direkte i jorden er dem, der blomstrede først og er blevet enormt store.
Ikke for at lokke, men jeg synes du skal prøve, at plante et par stykker direkte i jorden til næste år. Jeg har haft så meget glæde af mine. Plukker dem i buketter og har brugt dem som bordpynt med en enkel vase og bare en en blomst i hver vase.

Frk. Anemone sagde ...

Dejlige billeder i hvert fald. Gad vide hvorfor dine klokkeranker først er kommet i blomst så sent? Mine - og en del andres - har da været i blomst i månedsvis. Måske har de stået i skygge?

Nu må du skynde dig at nyde dem, før det bliver nattefrost.

Ulla

Giga sagde ...

Są piękne i życzę Ci, żeby mrozu nie było i żebyś się na nie jeszcze napatrzyła. Pozdrawiam

EVA sagde ...

Jeg må ærligt indrømme, at jeg blev så edderspændt rasende til sidst - da de voksede og voksede og voksede. For et par uger siden kylede jeg hele molevitten ud. Det har jeg ikke temperament til. Jeg har sådan en lille have og vil gerne have valuta for pengene. Så hellere ærteblomster eller klematis eller noget helt tredje.

Helle sagde ...

De ER bare bedårende dine klokkeranker.
Jeg har aldrig forsøgt mig med dem - men tror da jeg vil prøve Bentes råd, med at så direkte i jorden til foråret - for hold op hvor er de dejlige "alfe-agtige" :o)